Livet
mellem Livene
Livet mellem livene (
forkortet LML ) er den tilstand vi oplever efter døden og inden fødslen. Det
er her vi kommer tilbage til vores åndelige hjem, efter enhver fysisk
inkarnation med de prøvelser, udfordringer og livsoplevelser som et fysisk liv
på Jorden nødvendigvis giver.
| Forskellige religioner har beskrevet dette ”sted” som Himlen eller Paradiset og vise og profeter har forsøgt at forklare hvad man oplever der. Du har nu muligheden for at genopleve tilstanden selv, og få erfaringen på første hånd. |
|
Dette sker gennem en
speciel dyb hypnose kaldet Spirituel Regression, udviklet af Dr. Michael Newton,
som har over 30 års erfaring med mere end 7000 LML-klienter. ( Du kan læse om
dette i hans bøger : ”Sjælerejser” , ”Sjæleskæbner” og ”Livet
Mellem Livene”.)
På det bevidsthedsmæssige
plan rækker erkendelserne i Spirituel Regression langt videre end i Tidligere
Livs Regression. Dette skyldes at du her når din sjæls erindringer via det der
bliver kaldt Super-bevidsthed eller Meta-bevidsthed og derved får overblik over
alle dine tidligere inkarnationer, der tit opleves som korte men intense indlærings-processer
i forhold til dit Sjæle-Selvs evige perspektiv.
Herfra er du i stand til at
se din egen vækst som sjæl over enorme tidsperioder, hvor du har været
inkarneret i mange kroppe og fået de karmiske erfaringer der skulle til for at
nå det udviklingsniveau som du har i dit nuværende liv. Mønstrene for dine
karmiske lektier bliver tydelige, og du bliver istand til at forbinde denne
indsigt med dit nu-livs udfordringer. De gamle spørgsmål som : ”Hvem er
jeg”, ”Hvor kommer jeg fra” og ”Hvor går jeg hen” kan her blive
besvaret, fordi du i denne tilstand husker din virkelige identitet.
Du vil i en LML-session få
direkte kontakt med din åndelige vejleder, på en måde der er endnu mere
intens end i Tidligere livs Regression. Desuden vil du møde din sjælegruppe,
som er væsener du har været sammen med, siden du som sjæl blev skabt, og
kender som de mennesker der har betydet noget for dig, sædvanligvis enten fra
din familie eller nære venner. Mødet med De Vises Råd, Livets Bibliotek og
Livs-valgs-området vil være nogle af de oplevelser du kan få undervejs; men
selvfølgelig vil du også kunne komme omkring hvad dine eventuelle
specialiseringer, undervisning og øvrige rekreative aktiviteter som sjæl
indeholder. Under alle omstændigheder kan du se frem til en gennemgribende ”øjen-åbner”,
der kan medføre radikale ændringer i din livskvalitet og udvikling.
For at få en
LML-regression skal du ideélt være over 30 år ( eller tæt på ), have prøvet
regression til et tidligere liv, være psykisk rask, og ikke være påvirket af
bevidsthedsændrende stoffer.
Når du kommer skal du
medbringe en liste over 7-10 vigtige personer i dit liv, inklusive en kort
beskrivelse af deres karaktertræk. Derudover en liste med spørgsmål du ønsker
at få besvaret i den åndelige verden.
Da sessionen kan vare i op til 4 timer ( og nogle gange mere ) vil jeg anbefale dig at sætte hele dagen af til oplevelsen, så du har tid til at lade indtrykkene integreres.